Haveforeningens Historie i Danmark

Kolonihavens historie er lang, de første haver blev anlagt allerede i 1655.

          (kilde Danmarks kolonihave Forbund)

  • 1821 De første haver – der endnu eksisterer – blev anlagt ved Aabenraa
  • 1891 tog arbejdere i København skridt til de første kolonihaver her.
  • 1906 de første forsøg få at samle havekolonier i en organisation indledtes i København
  • 1908 Kolonihaveforbundet så dagens lys i København
  • I 1913 blev forbundet landsdækkende med 21 foreninger
  • 1916 bevilgede staten en gratis konsulent for havekolonierne. Denne statskonsulent ordning varede ved indtil år 2000
  • 1914 besøgte 10.000 en haveudstilling i København – og det øgede haveinteressen.
  • Siden 1992 har man valgt Årets Havekoloni under stor bevågenhed. I 1996 blev kolonien Skovly valgt – bl.a. fordi man havde integreret bosniske flygtninge i havekolonien.
  • I 1950 rundede man 20.000 medlemmer og opdeles i kredse.
  • 2001: Ny kolonihavelov sikrede at hovedparten af havekolonierne fik status af varige haver, som dermed kun kunne nedlægges, hvis der blev stillet erstatningsjord til rådighed.
  • 2007: Principiel dom i Højesteret bekræftede forbundets ret til at fastsætte bindende vurderingsregler, der hindrede spekulation i kolonihavehuse og løsøre
  • 2008: Der er nu 40.000 haver under Kolonihaveforbundet, samt en del haver der ikke er medlem.

Først haver, siden forbud


De første kolonihaver i Danmark blev anlagt i 1655 i forbindelse med at byen Fredericia opstod som fæstning. Uden for fæstningsvoldene var der anlagt haver, men de forfaldt. Mere langtidsholdbare var de haver, der blev anlagt ved Hjelm ved Aabenraa i Sønderjylland i 1821. Denne havekoloni regnes blandt verdens ældste og er i dag fredet.

Rundt omkring i Danmark opstod der sidst i 1800-tallet kolonihaver fortrinsvis ved de store industribyer, hvor der var behov for lys, luft og supplerende sunde fødevarer. I 1891 tog en arbejderorganisation initiativet til de første haver i København og siden fulgte mange flere. Man var da i gang i Aalborg. Foregangsmand var Jørgen Berthelsen, der senere kom til at spille en meget væsentlig rolle i forbundets første år og sluttede som forbundets præsident.

I 1906 var der over et halvt hundrede havekolonier omkring København, og da begyndte de første planer om et organisatorisk fællesskab at blive luftet. I 1908 var fællesskabet en kendsgerning, og man henvendte sig omgående til hovedstadens styre om ensartede lejemål og længere opsigelsesvarsel. Forhold som også siden har præget arbejdet i forbundet.

Efter stille og nyttige år i 1930-og 1940-erne kom kolonihaverne i 1950-erne igen i fokus. Flugten fra land til by betød bolignød i de store byer, og boligløse søgte ud i haverne og benyttede kolonihavehusene som helårsboliger. Det var selvfølgelig ulovligt, og for at få has på denne uskik, foreslog man i København at nye kolonihavehuse skulle bygges uden tag!

I 1950-erne voksede organisationen sig så stor og stærk, at den blev opdelt i flere kredse. Der var da 167 haveforeninger og 20.000 medlemmer.

Et af forbundets absolutte højdepunkter var den nye kolonihavelov, der blev vedtaget i 2001. Her trak den danske organisation meget på erfaringerne fra Tyskland, hvor der året forinden var gennemført en sådan lov.

Et anden meget væsentlig milepæl i forbundets historie var den dom, der blev afsagt ved Danmarks højeste retsinstans i 2007. Her blev det slået fast, at de regler, som Kolonihaveforbundet for Danmark ad flere omgange havde indført omkring maksimalpriser for kolonihavehuse og løsøre var gældende overalt og for alle kolonihaver.

Der blev dermed sat en stopper for utilsigtet spekulation. Det store sociale sigte, som den danske organisation mener, er væsentlig for kolonihavernes succes i Danmark, blev endnu engang slået fast. I 2008 blev der i tilknytning hertil indført nye vurderingsregler, der kunne belønne det velholdte kolonihavehus, men ikke tillod fortjeneste.

Kolonihaveforbundet har haft 11 forskellige formænd, og især huskes Ivan Larsen (formand fra 1985-2007) både for sit arbejde i Danmark og udenfor grænserne. Hans store dag var da kolonihaveloven blev vedtaget, og han var igangsætter af planlægningen til 100 års jubilæet. Hans død i sommeren 2007 hindrede ham i at deltage i denne store begivenhed. Preben Jacobsen, København, blev herefter konstitueret som forbundsformand.

Der er i jubilæumsåret 40.000 kolonihaver under Kolonihaveforbundet for Danmark. I de fleste større byer er der venteliste for nye haver, og der er i det forløbne år anlagt flere nye havekolonier.

Internationalt, man så ud over hækken


Danmark var medstifter af det internationale kolonihaveforbund i 1926, og har siden gjort en indsats for at kolonihave ideen i Europa har haft de bedste vilkår.

Man har nydt det nordiske samarbejde indenfor kolonihavebevægelsen siden år 1920. Det var en indbydelse fra Kolonihaveforbundet for Danmark til Stockholms kolonister om at deltage i en udstilling i København det år som var den direkte anledning til at man besluttede sig for at stifte et landsdækkende koloniträdgårdsförbund i Sverige i 1921. Et vist nordisk samarbejde forekom så frem til verdenskrigen, men det var først i år 1947, at Nordisk Kolonihaveforbund stiftedes formelt.

Igennem mange år har den danske forbundsformand repræsenteret de nordiske lande i Forretningsudvalget i det Internationale Kolonihaveforbund, og Norden har altid haft stor gennemslagskraft på europæisk niveau. Senest i 2007 var de nordiske lande vært for et studieseminar, hvor alle de 15 lande som er medlem af det Internationale Forbund var repræsenteret. Internationalt Kolonihaveforbund har i 2008 ca. 3 millioner kolonister som medlemmer, mens de nordiske land har medlemmer som følger: Norge ca. 2.000, Finland ca. 5.000, Sverige ca. 25.000 og Danmark ca. 40.000 medlemmer.

Den danske formand var i spidsen for en protestmarch i Oslo, da byrådet i Oslo ville nedlægge kolonihaver i byen. Herefter blev nedlæggelsen taget af dagsordenen. Man har også været med til at protestere mod at polske myndigheder ville nedlægge kolonihaver for at give jorden tilbage til de tidligere ejere. Her førte protesterne også til at planerne blev opgivet.

(kilde Danmarks kolonihave Forbund)